Read in English

The Investigative Journalism for Europe (IJ4EU) åbner den 23.august 2021 for ansøgninger til Investigation Support Scheme, der støtter undersøgende journalistik på tværs af landene i EU. De enkelte projekter kan støttes med mellem 5.000 € og 50.000 € (ca. 37.000 – 370.000 DKK).

Støtten gives til tværnationale journalistiske teams, og omfatter både samarbejde mellem eksisterende medier eller rene free-lance teams.

Deadline for ansøgninger til denne runde er den 4.oktober 2021 kl. 23.59. Nærmere oplysninger om disse puljer kan findes (på engelsk) på full information eller på frequently asked questions.

Støtteprogrammet ledes af International Press Institute (IPI), og er en fortsættelse af et tilsvarende program tidligere på året (successful first round), hvor en uafhængig jury fordelte 420.000 € 3,1 mio. kr.) til 14 internationale teams fra eksisterende newsrooms og en separat free-lance pulje, Freelancer Support Scheme, som har fordelt 262.000 € ( 1,9 mio. kr.) til 15 free-lance teams.

Den nye ansøgningsrunde omfatter alle former for samarbejde, hvad enten der er tale om etablerede news rooms eller free-lance teams dannet til formålet. Også ansøgere, der fik afslag i første runde, er velkomne til at søge igen.

I alt uddeler IJ4EU i 2021 1,1 mio. € (8,2 mio. DKK) i direkte støtte til tværnational undersøgende journalistik i offentlighedens interesse, fordelt med 835,000 € (6,2 mio. DKK) til medieprojekter og 265,000 € (2 mio. DKK) til freelanceprojekter.

Du kan læse mere om IJ4EU og formålet med puljerne på Read more about the IJ4EU. Puljerne ligger i forlængelse af IJ4EUs succesrige pilotprojekt i 2018, som støttede 12 tværnationale projekter, samt et endnu større program i 2020, som støttede 49 projekter.

Du kan læse om de støttede projekter på projects section.

De geografiske kriterier er de samme som for forårets program. Ansøgningerne skal indsendes af organisationer eller teams med deltagere fra mindst to EU-medlemslande, eller, som en overgangsregel, mindst ét EU-medlemsland samt Storbritannien, som i 2021 er omfattet af programmet.

IJ4EU støtter også ansøgninger fra journalister i de godkendte EU-kandidatlande eller tredjelande, hvis ansøgningen er en del af et projekt med deltagelse af kolleger fra mindst to EU-medlemslande.

Projekterne skal fokusere på emner af tværnational europæisk relevans. Men derudover er der ingen begrænsning i temavalget.

Alle medietyper er omfattet af programmet: print, radio, tv, online medier, dokumentarfilm og tværmediale projekter. Projekterne skal sigte mod offentliggørelse i mindst to EU-lande (inkl. Storbritannien).

Tilskuddet kan dække stort set enhver form for omkostninger ved projektet, herunder løn og personaleomkostninger for såvel ansatte journalister som freelancere, researchomkostninger, rejseomkostninger, oversættelsesomkostninger og administrative udgifter.

Tilskud til begge programmerne vil blive uddelt efter vurdering af en uafhængig jury bestående af erfarne redaktører, undersøgende journalister og eksperter. Du kan læse mere om udvælgelsesprocessen på Read more about the selection process and criteria.

Du kan finde flere oplysninger om såvel de to programmer som ansøgningsprocedurerne på can be found on the IJ4EU website, hvor der også er en oversigt over tidligere støttede projekter. Besøg evt. også vores FAQ-side FAQs about applying.

IJ4EU fonden har til formål at støtte undersøgende journalistik i en afgørende og udfordrende tid for journalistik og medier. Undersøgende journalistik har vist sin vigtighed ikke mindst i den aktuelle situation hvor befolkningernes sundhed er på spil.

Om IJ4EU

IJ4EU (Investigative Journalism for Europe – Undersøgende journalistik for Europa) er en fond til støtte for tværnational undersøgende journalistik. Fonden uddeler støtte til teams af journalister i Europa, som laver undersøgende journalistik indenfor emner af offentlig interesse.

Fonden ledes af et konsortium bestående af tre internationale presseorganisationer: organisationer: International Press Institute (IPI), European Journalism Centre (EJC) og European Centre for Press and Media Freedom (ECPMF). Konsortiet ledes af IPI, som administrerer projektprogrammet (The Investigative Support Scheme).

Freelanceprogrammet (The Freelancer Support Scheme) administreres af EJC, mens ECPMF administrerer fondens pris for undersøgende tværnational journalistik (prize for cross-border investigative journalism). ECPMF arrangerer endvidere IJ4EUs årlige konference #UNCOVERED, og forvalter desuden en juridisk beredskabsfond for støttemodtagerne.

IJ4EU programmet er medfinansieret af Europakommissionen (European Commission). I 2020 modtog programmet desuden supplerende støtte fra Open Society Foundations, Fritt Ord, Luminate og City of Leipzig. Men IPI, EJC og ECPMF er 100 procent uafhængige af donorerne i forhold til udvælgelse af de støttede projekter, ligesom støttemodtagerne har fuld redaktionel frihed.

Yderligere oplysninger

Vi opfordrer interesserede ansøgere til at besøge IJ4EU website og FAQ page on applying for oplysninger om programmet. Hvis du har brug for yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt

Timothy Large, IJ4EU programme coordinator, International Press Institute IPI. Email: [email protected]

web: KontraBit